Fart på! - Tvind OL 2013

Jo, der er fart på.
Fart på maratonløberne, der løber rundt og rundt med stafetten og i et flot sammenhold løber masser af points hjem når de passerer målstregen den ene gang efter den anden. Der er fart på, når fodboldkampene bliver spillet og sveden hagler ned.  Der er fart på, når der bliver lagt puslespil på tid. Der er fart på, når det gælder om at kravle op i toppen. Der er fart på for at vinde medaljer hjem til sig selv og til skolen og fart på for at få den bedste placering. Der er også fighterpokalen til skolen med det bedste sammenhold.

OL på Tvind er mange mennesker og masser af gang i det hele. Det er en festival af sport med rundbold, tovtrækning,  klatring, fodbold, volleyball, cirkus, svømning ….. og alle de andre sportsgrene.  
Her er noget for enhver smag, for enhver størrelse, for enhver sportsfanatiker og for enhver, der helst ikke løber for hurtigt og synes det er bedre at få noget mad og drikke.  Der er nok af det hele. Og så foregår det hele tiden fra morgen til aften to dage i træk.  Det er OL på Tvind.

Se filmen "Fart på! -OL 2013" (3:39 min.)

OL2013-2

 

OL2013-3

 

OL2013-4 OL2013-5 OL2013-6

Hvert år løber vi skoleåret i gang med OL. Der er fart på OL ligesom der er fart på hele skoleåret. For der skal være fart på, når man er teenager, og skolen og måske hele livet har været alt for svært som barn og teenager. Men nu skal der være fart på for at nå alt det, der skal nås.
Kroppen skal op i gear, hjernen skal trænes til at have plads til alt det ny, rytmen skal genskabes, det gode liv skal strutte ud af hver eneste af vores elever. Det er målet med Tvinds skoler og opholdssteder.
OL er med til på en meget herlig måde at skubbe til kammeratskabet og gennem OL får kammeratskabet ny muligheder når vi hepper på hinanden og hjælper hinanden hen over målstregen og alligevel ikke bliver sure, når vi taber, men nøjes med at sige: Næste år. Hvis det ikke bliver i år, så næste år, så slår vi alle de andre. Både i sportsdisciplinerne og i fællesskab.  
I år blev vi også de bedste – for vi klarede en masse af de forhindringer, vi aldrig havde drømt om, at vi ville klare.

Det er OL på Tvind.