Livet er en gave! - St. Vincent 2014

Da Sidsel gik op ad en smal mudder sti i junglen mod toppen af vulkanen, råbte hun endnu en gang: Livet er en gave! Når man først er kommet der op på toppen, så er man glad. Fordi man har besteget noget der er stort, og noget der har været hårdt. Det er svært at fortælle andre om den følelse, jeg føler.  Det er en gave..."

Da Sidsel gik op ad en smal mudder sti i junglen mod toppen af vulkanen, råbte hun endnu en gang: Livet er en gave!

Sidsel fortæller:
”Når man først er kommet der op på toppen, så er man glad. Fordi man har besteget noget der er stort, og noget der har været hårdt. Det er svært at fortælle andre om den følelse, jeg føler.  Det er en gave.
Det jeg har oplevet kan jeg ikke beskrive, fordi det er så specielt. F.eks. når man går i en have, det kan man fortælle. Men den tur til vulkanen er så kraftfuld.
Det er noget, man ikke glemmer.”

Vi vil gerne give vores elever noget, der er ekstraordinært, noget der er uforglemmeligt og større end dem selv. En studierejse til St. Vincent i Caribien er en af de mange ekstraordinære oplevelser. En oplevelse, der i høj grad vil røre ved følelserne. Man bliver betaget, dybt overrasket, overvældet, får en følelse af at være i dyb pagt med naturen, de øvrige mennesker og universet.

Se filmen: Livet er en gave! (3:54 min.)

Botilbuddet på St. Vincent-en sejltur med Katamaran.

 

Botilbuddet på St. Vincent - fantastisk udsigt over Grenadinerne.

 

Livet er en gave - på toppen af vulkanen. Livet er en gave - det smager! Botilbuddet på St. Vincent - Livet er en gave!

Man oplever med alle sanser
. Hvem husker ikke den herlige smag af solmodne passionsfrugt,  papaja og guava, eller den smukke lyd fra de mange kokospalme blade, der dansede i vinden.  Den spændende undervands verden med magiske farver, særlige fisk og liv, og svømmeturen sammen med en hav skildpadde.
Man bliver overvældet af naturens skønhed, og der er grobund for sammen at finde ud af, hvordan denne natur bevares.
 
Og hvem husker ikke, da vi kom tæt på de fredede leguaner:

Lasse Nicklas fortæller:
”Jeg synes, at leguaner ser sjove ud, deres pigge, og deres ben.  De er pæne.Jeg forsøgte at få en på armen, så jeg kunne tage et billede af den. Det lykkedes mig ikke. Jeg satte mig på jorden og ventede bare på, at der kom en ud fra busken. Endelig kom der en ud, men den løb efter mig i stedet for, så jeg løb væk.”

Oplevelsen giver også følelsen af at have overvundet vanskeligheder og kommet ud på den anden side af dem, følelsen af at have opnået noget enestående.

Mads fortæller:
”Jeg var bange for vandet. Jeg ville gerne overvinde mig selv. Derfor ville jeg prøve at have hovedet nede i vandet – bare et eller halvandet sekund. Det gjorde jeg. Det var ikke så slemt. Jeg vil gerne starte at lære at svømme. Så næste gang kan jeg også hygge i vandet ligesom de andre."

Ja! Jeg ser bananer vokse ud af blomsterne,  jeg mærker vandet fra vandfaldet slå på min ryg, jeg lugter junglen og mudderet, jeg  føler mig fri som en fugl, jeg ved, at kammeraterne er omkring mig. Ja—jeg lever!