Malawi rejse 2009

Mads, Rune og Sam tog med Finn og Kenneth som rejseledere til Malawi tre uger i november. Alle 5 har hjerter, der banker for Afrika.

Hvorfor rejser vi med eleverne på Botilbuddet på DNS?

Oplevelser er vigtige for alle mennesker.
Oplevelser rører ved alle sanserne. Oplevelser får os til at ”glemme os selv”. På rejsen konfronteres vi med andre kulturer, andre måder at leve på, nye mennesker, nye omgivelser, lugte, lyde, farver og former. Vi spiser anderledes mad, sover i anderledes senge eller på måtter og får en helt anden hverdag. Den rejsendes hverdag byder på overraskelser og uforudsigelighed.

Den rejsende ved ikke præcis hvor man sover næste nat, hvor næste måltid skal indtages. Måske rister nogle børn fisk på stranden og du kan købe én. Måske kommer du ud at dykke i den tropiske sø. Måske er der en bustur med to timers ståplads i 40 graders varme på en bumlet vej. Måske får du en ny ven, som du snakker engelsk med. Måske ser du en kone lave mad over ilden med en baby på ryggen. Nzima smager da godt. Colaen, du får rakt ind ad vinduet i minibussen er kold. Dem, du deler rejsen med, bliver dine bedste venner.

På Tvind siger vi ”at rejse er at leve” (det sagde HC Andersen for resten også). Vi værdsætter ikke små ting i hverdagen hvis vi ikke har noget at sammenligne dem med. Det er sundt for os alle indimellem at sammenligne vores egne problemer og bekymringer med de problemer, mennesker i Afrika døjer med.

Malawi1 Malawi2 Frankrig3

Malawi4 Malawi5 Malawi6