Skiferie i Norge januar 2012

Det skærper sanserne, når man suser ned ad bakkerne. Når vinden smyger sig om kinderne og det bare går hurtigt nedad. Det er skiferie i Norge.

Se en film om vores skiferie. (7:20 min.)

Botilbuddet på skiferien i Norge

 

Botilbuddet på skiferien i Norge

 

Vi er 160 elever, børn og unge, lærere, familie og venner som gennem de sidste 20 år har taget turen til Hornsjø Højfjeldshotel ved Lillehammer. Skiferien på Hornsjø er et aktivt tilvalg af fællesskab og ny kammerater. Skiferien er også et aktivt fravalg af bristede illusioner og alt for store forventninger til en hyggelig juleferie i familiens skød og en nytårsaften, der normalt er uforudsigeligt kaos. Her på Hornsjø bliver det hele pludselig overskueligt. Skiferien starter hvid. Hvid, når vi smager sneen efter de første ti fald som nybegynder på bakkerne. Hvid, når vi kurer ned og først ender langt nede ad bakken og mangler en ski, en vante og den ene skistav. Det er endnu bedre, når vi allerede efter de to første dage er verdensmestre til at stå på ski. Op med gondolen, videre op med liften, ned over bakken, vente på hinanden, huen ned over ørerne. De første dage glemmer vi tit, hvor stor madpakken skal være for at holde hele dagen, men erfaringen gør, at alle laver en stor madpakke og de næste dage er der rigeligt med brød, rigeligt med kakao og humøret er endnu mere i top.

Her møder eleverne voksne, der vil dem det hele. Vi nyder fællesskabet og der er reaktioner på dårligt kammeratskab. Kammeratskabet vokser ved simpelt hen at være med.  Det er et godt sted at lære at være en kammerat, når man ikke har så mange sociale kompetencer. Eleverne, der har været her før er mentor for de ny elever. Elever og lærere viser elever og lærere, hvordan man står på ski – her er vi alle skiskole for hinanden – for begyndere og øvede. Mange er vant til at komme her og de er optaget af, at skiferien skal være god.

De er forventningsfulde og stemningen er god fra starten, og den gode tradition lægger den gode tone an. Der er plads til alle, også dem, der hurtigere bliver trætte og hellere nyder selskabet i cafeen end på bakken. Og selv om ballade ofte er en del af en svær opvækst overvinder sne landskab og 100 nye kammerater på forunderlig vis særhederne, og eleverne ser ikke længere sig selv som særlige. Eleverne begynder at få omsorg for hinanden og lægger mærke til hinanden: hvem kan stå på ski, hvem skal have hjælp, og snakken handler om: slog du dig, fryser du og vil du med op på den højeste bakke og så du, at jeg kunne stå baglæns ned ad bakken på ski. 

Eleverne begynder at smelte sammen og elever fra forskellige steder lærer hinanden at kende. Eleverne lægger mærke til, at samarbejdet mellem lærerne er godt – der er stor åbenhed og ingen hemmeligheder mellem os. Vi blander os og vi kan blande os mellem opholdsstederne. Supervision på højt plan for fulde gardiner. Vi er fordomsfri og derfor har vi store muligheder for at løse problemerne sammen og hurtigt. Skiferien styrker kammeratskabet med det helt særlige program, vi lægger for skiferien.

Hver dag morgenmad klokken 8, ned på skibakkerne klokken 9, hjemme igen sent på eftermiddagen og aftensmad klokken halv syv. Kammeratskabet fortsætter om aftenen med film og spil, svømmehal og fælles zumba. Vi er de eneste gæster på Hornsjø Højfjeldshotel her i skiferien og hold da op, hvor vi nyder dette sted, hvor vi kan have vores særheder i fred. Fællesskab bliver en ny herlighed for eleverne, der alt for længe har haft nok i sig selv og haft svært ved at overskue mere end deres egen næsetip. Nu lægger de selv mærke til roen ved spisebordet med 160 elever og lærere til bords og lægger selv mærke til, at dårlige ord og kun lidt velvilje og hellere en finger end et kram bliver afløst af godt humør og omtanke og nysgerrighed og mange smil på læben og op over begge ører og kammeratskabet fortsætter på facebook og til vi mødes igen til sommerteater og den næste OL på Tvind.