Tvind klar til Nytårskoncert 2010

I januar skal Tvind huse og bespise cirka 240 orkestermedlemmer, korsangere og solister på Tvind i en uge. De kommer for at øve sammen inden den store Nytårskoncert 2010.
I november havde vi en god byggeweekend med opgaver i forhold til at forbedre og forskønne stedet inden det store ryk ind af prominente gæster på Tvind.

Byggeweekenden startede fredag aften og opgaverne blev præsenteret for alle.

Udenfor var opgaverne at reparere vores Pergula. Nu ved du måske ikke hvad en Pergula er. Det er en søjlegang hvor man kan gå under fra den ene bygning til den anden. Det er en idé fra vores arkitekt Jan Utzon.

En anden opgave var at lave betonsokler til vores 8 nye skulpturer fra Zimbabwe. Vi har efterhånden en hel kunstudstilling af ”levende sten” fra Zimbabwe. Vi har gennem nogle år købt store stenskulpturer fra foreningen ”Friends Forever” som er et kunstner kollektiv . Da de havde udstilling af 100 mesterværker foran møllen i juni, købte Tvind Skolecenter 8 stykker.

En tredje opgave var at rense tagrender. En fjerde opgave var at reparere stolperne på parkeringspladsen. En femte opgave at skifte gear olie på møllen. Derudover blev der lagt 3 klikgulve, lavet nyt vaskeri i et af DNS´s huse, malet 3 værelser og sportshal indgang, lavet mad til os alle (70 mennesker) og repareret badeværelser.

En meget produktiv weekend med sol om lørdagen og regn om søndagen!

Nogle projekter forsættes efter byggeweekend også.

BWNK-1 BWNK-2 BWNK-3