Rejser

Vores rejser skaber på mange måder grundlaget for det fællesskab, der skabes på Botilbuddet.  Rejserne består både af forberedelserne, af selve rejsen og af efterbearbejdelsen. Forberedelserne består i at lære om det land, vi rejser til. Forberedelsen er at prøve at spise den mad, de spiser i vores rejsemål, at se billeder af de fugle, vi vil se i rejselandet og så at finde ud af, hvor varmt der er, og hvor meget tøj vi derfor skal have med. Forberedelsen er også at være fysisk klar til gå langt, til at spise anderledes, og det er at være klar til at sove andre steder end i sin egen seng.

Selve rejsen skaber vores nye og udvidede fællesskab. På rejsen er vi meget mere sammen end til daglig. Vi er sammen om at finde vej. Vi er sammen om at møde de ny ting og sammen vil vi kunne svare på mange nye spørgsmål.  Vi er sammen om at møde alt det ukendte, og når vi er sammen, føler vi os trygge og har tillid til, at vi kan klare det hele. At rejse er at leve på en helt anderledes måde og gennem rejsen vækker vi nysgerrigheden til live igen.

Efterbearbejdelsen er det tidspunkt, hvor vi laver produkterne. Vi laver filmen, hvor vi nyder de mange øjeblikke igen. Vi laver plakaten, hvor vi husker vores oplevelser. Vi laver tegninger, digte og fortæller historier om alt det, vi ellers ikke husker, hvis vi ikke laver produktet. Og hvis vi er rigtig gode fortæller vi vores forældre og vennerne, hvad vi oplevede på vores rejse.

Se slideshow om vores sommerrejse til Barcelona i 2012.

Se film om vores studierejse til St. Vincent i 2011 og 2010.

Se og slideshow om vores studierejser til St. Vincent i 2011 og 2010.

Se slideshow om vores sommerrejse til Italien i 2010.

Læs om vores studierejse til Malawi i 2009.

Læs om vores sommerrejse til Normandiet i 2009.

Læs om vores rejse til USA i 2008.